Børnehus

Tryghed i hverdagen med rødder i naturen og det kristne livssyn.
Hos os er det enkelte barn i centrum, og vi skaber rammerne for trivsel, nærvær og nysgerrighed på os selv og hinanden.
Ethvert barn er unikt og ønsket. 

Værdifuld hverdag hver dag. 

Det perfekte udgangspunkt for en tryg og nysgerrig barndom.

Et Børnehus med hjerterum, udeliv og blik for det enkelte barn. Hvor store værdier møder små fødder. Her lærer vi at passe på hinanden og naturen med mod, nysgerrighed og respekt.

Børnehuset består at fire stuer – Pindsvinestuen og Uglestuen udgør vuggestuen og har plads til i alt 30 børn i alderen 0-3 år. Grævlingestuen med plads til 40 børnehavebørn i alderen 3-5 år og Glentestuen med plads til max. 24 store børn i alderen 5-6 år.

Barnets opstart i børnehuset

Børnehuset med de livsduelige lopper, der favner de tunede talenter og udvikler børn på den grønne gren.

Børnehuset har fire stuer – Pindsvinestuen og Uglestuen med plads til i alt 30 vuggestuebørn – og Grævlingestuen og Glentestuen med plads til 70 børnehavebørn.

Aldersgruppen 0-3 år

Pindsvinestuen og Uglestuen

Livet i vuggestuen: Udvikling, krop og sanser.

De første tre leveår er en fantastisk tid, hvor barnets udviklingskurve er utrolig stejl. Når børnene starter hos os – typisk i 9-13 måneders alderen – er de allerede små, aktive opdagelsesrejsende. Inden vuggestuestart har de ofte lært at trille, krybe, kravle og gribe om små ting med pincetgrebet. Nogle viser endda de første tegn på at ville op at gå.

For det lille barn sker al læring gennem kroppen og sanserne. Alle sanser er i fuld gang, og de skal stimuleres målrettet for at skabe den bedst mulige grobund for barnets videre udvikling.

Hvordan arbejder vi med krop og sanser i hverdagen

I vuggestuen integrerer vi den motoriske og sanselige udvikling i alt, hvad vi gør. Vi griber barnets naturlige nysgerrighed og lader det øve sig på hverdagens små og store bevægelser:

  • Motoriske udfordringer: Et barn, der lige har lært at kravle, får masser af mulighed for at udfordre sig selv – for eksempel ved at øve sig i at kravle op og ned ad sin egen stol. Motorikbaner på stuen eller i gymnastiksalen på skolen.
  • Koordination i øjenhøjde: Vi øver koordination og finmotorik, når barnet lærer at drikke af en kop og spise med en gaffel, øve at tage tøj af/på o.l.
  • Aktiv deltagelse: Barnet inddrages i de daglige gøremål, som at hjælpe med at dække og tømme bordet, dele drikkedunkene ud og gå hånd i hånd på tur.
  • Bevægelsesglæde: Vi slår kolbøtter, ruller fra side til side, ligger på maven og styrker nakken ved at kigge efter spændende ting til højre og venstre. Ture ud af huset på gåben, klapvogn eller cykel, i nærområdet og i skoven.

Det sociale liv og spejling

I denne alder leger børnene primært det, man kalder parallelleg – de leger altså ved siden af hinanden i stedet for med hinanden. Men de holder skarpt øje! De er utroligt nysgerrige på de andre børn, og de spejler og efterligner ivrigt alt, hvad kammeraterne gør og leger. Vi skaber mulighed for ro i mindre grupper og at sammensætte børnene efter eks. alder, interesse eller kompetencer. I tæt samspil med de voksne, er det her, de første vigtige sociale frø bliver sået.

“Jeg vil selv!” – Fokus på selvhjulpenhed

Et vuggestuebarn har en naturlig og stærk lyst til at kunne selv. Den lyst bakker vi fuldhjertet op om. Vi støtter og øver selvhjulpenhed i det øjeblik, barnet viser interessen for det.

Når et barn for eksempel oplever succesen ved selv at kunne tage sit tøj af og på, vokser selvtilliden markant. Den succesoplevelse giver barnet en følelse af frihed og mod på at tage de næste store skridt mod at blive et selvstændigt og trygt menneske.

Dagsrytme

06.30 – 07.30: Tilbud om morgenmad, hvor alle stuer er sammen. 

07.30 – 08.30: Stille aktiviteter der bidrager til en roligt start. Stuerne 
                         går løbende hver for sig. 

08.30 – 09.15: Samling og tilbud om formiddagsmad på stuerne.

09.15 – 10.30:  Aktiviteter i grupper. Hver stue har sit eget ugeskema.

10.30-11.30:     Frokost. Præcise tidspunkt varierer fra stue til stue. 

11.30-15.30:     Middagssøvn for de børn der har behov. De ældste   
                         leger på legepladsen hvor der tilbydes aktiviteter lige
                         fra muligheden for at være kreativ til hulebyggeri,                                   højtlæsning, voksenstyret lege, fri leg o.l.

13.30:               Tilbud om eftermiddagsmad.

16.45:               Tilbageværende vuggestuebørn kommer i SFO og                                 Børnehuset lukker. 

17.00:               SFO lukker.

Idet børn er i vores hænder en del timer om dagen, har vi et skarpt blik på børnenes søvnbehov. Vi ved, at netop søvn i vuggestuen, også har indflydelse på trivslen i hjemmet. Derfor inviterer vi gerne til en dialog, hvis vi oplever at der er forskellig opfattelse af barnets søvnbehov. Vi vil gerne, hvor det er muligt vægte både barnets og familiens trivsel.

Aldersgruppen 3-5 år

"Jeg kan selv, jeg tør selv!" Selvhjulpenhed og mod.

Det modne børnehavebarn vil og kan utrolig mange ting selv. Når børnene starter i børnehaven, bygger vi videre på de gode vaner fra vuggestuen, så de får bekræftet deres mange kompetencer i hverdagen.

Når barnet får plads og tid til at klare hverdagens små opgaver selv – som at lyne jakken, øse mad op eller rydde op efter sig – vokser selvværdet. Det at blive selvhjulpen giver barnet en succesoplevelse af at have kontrol over sit eget liv. Det skaber modige børn, der tør kaste sig ud i nye udfordringer og møde omverdenen med åbent sind.

Grævlinge- og Glentestuen

Børnehavelivet: Personlig udvikling og vejen til livsduelighed

I børnehaven har vi stort fokus på at styrke barnets personlige og alsidige udvikling. For os handler det pædagogiske arbejde om at give børnene de bedste forudsætninger for at blive livsduelige. Det betyder, at vi støtter dem i at udvikle mod, nysgerrighed på omverdenen og en stærk tro på egne evner, så de kan navigere trygt i verden.

Her bliver de motoriske færdigheder forfinet, sproget blomstrer, og der sker en enorm udvikling i barnets sociale liv.

De sociale færdigheder og venskaber.

Børnehavealderen er den tid, hvor de sociale kompetencer for alvor tager fart. Barnet er ikke længere kun optaget af at lege ved siden af andre, men indgår nu i aktive, komplekse fællesskaber:

  • Venskaber med stor betydning: Børnene begynder at finde deres tætte venner. De oplever værdien af at høre til i en gruppe, og de har perioder, hvor de knytter bånd til helt bestemte legekammerater.
  • Leg med regler og fantasi: Barnet lærer at navigere i både den frie fantasi og i lege med faste rammer. Det kræver samarbejde, kompromiser og evnen til at forstå andre – alt sammen vigtige skridt mod at blive socialt robust.
  • Følelsesmæssig forståelse: Det nuancerede sprog gør det muligt for barnet at sætte ord på sine egne oplevelser og følelser. Samtidig øver vi empati, så barnet lærer at genkende og forstå, hvordan kammeraterne har det.

Hverdagen i børnehaven

06.30 – 07.30: Tilbud om morgenmad hvor alle stuer er sammen.

07.30 – 08.30: Stille aktiviteter der bidrager til en rolig start. Stuerne                             går løbende hvor for sig.

08.30 – 09.15: Samling og tilbud om formiddagsmad på stuerne

09.15 – 11.00:  Aktiviteter i grupper. Hver stue har sit eget ugeskema.

11.00 – 11.30:  Frokost  

11.30 – 15.30:  De yngste sover lur, de ældste leger på legepladsen,                              hvor der tilbydes aktiviteter lige fra muligheden for at                            være kreativ til hulebyggeri, højtlæsning, voksenstyret                            lege, fri leg o.l.

13.30 – 14.00: Tilbud om eftermiddagsmad.

15.30:              Oprydning og fri leg.

16.15:               Børnehavebørn kommer i SFO. 

16.30:              Børnehaven lukker.

Børnene får tilbudt en snack f.eks. en halv rugbrød, lidt frugt eller knækbrød. Det sker ofte at vi bager pølsehorn. Indimellem laver vi suppe på bål eller andet lækkert. Snacken er kun et supplement til madpakken.

Madpakken bør indeholde noget, der er nærende, mættende og noget sjovt. Vi forventer, at den mad, der er er i madpakken, må børnene spise i hvilken rækkefølge de vil. Vi opfordrer dog børnene til at f.eks. spise rugbrødet først, men vi vægter at de spiser noget. Vi har ikke nogen sukkerpolitik, men vi bruger vores sunde fornuft.

Trygge overgange: Fra vuggestue til børnehave

Når tiden nærmer sig, hvor barnet skal skifte fra vuggestue til børnehave, gør vi os umage for at skabe en glidende og tryg overgang. Vi ved, at et stuestuekift er et stort skridt – både for barnet og for jer som forældre. Derfor begynder vi i god tid at skabe relationer til de nye voksne og de nye rammer.

Det gør vi blandt andet ved at:

  • Besøge børnehavens legeplads i hverdagen.
  • Spise frokost sammen med børnehavebørnene.
  • Lave små legeaftaler på tværs af stuerne, så de nye voksne og børn bliver et kendt ansigt.

Som forældre bliver I naturligvis orienteret i god tid, inden jeres barn skifter stue, så I kan nå at tale om det derhjemme.

 

Overleveringsmødet: Fundamentet for det gode samarbejde

Omkring opstarten i børnehaven inviterer vi jer til et overleveringsmøde. Dette møde er afgørende for at skabe et stærkt og tillidsfuldt fundament for det videre samarbejde.

Her taler vi ikke kun om de praktiske ting i hverdagen. Vi lægger stor vægt på en åben dialog og en forventningsafstemning, hvor vi sammen laver klare aftaler for barnets start. Når vi er enige om retningen, skaber vi den allerbedste tryghed for jeres barn.

Det store skridt mod at blive førskolebarn

Når sommerferien er slut, sker der noget helt særligt for de ældste børn. Vi samler de kommende førskolebørn, og her begynder en spændende proces, hvor vi øver os på at blive helt klar til førskolelivet.

For børnene er denne nye tid ofte omgærdet af en stor og magisk mystik. Det er en tid fyldt med store forventninger, spændende udfordringer – og måske også en smule sund nervøsitet. Vi griber børnenes sommerfugle i maven og guider dem trygt ind i denne nye verden, så de føler sig stolte og parate til alt det, der venter.

Dannelseskompetencer som vi øver os på i dagligdagen

  • Adfærd der indbyder til venskab, nysgerrighed og til at fremme andres kompetencer
  • Indgå i en større gruppe
  • Lære at se og forstå andre børn
  • Tage hensyn til andre
  • Kan koncentrere sig om opgaver
  • Modtage en kollektiv besked
  • Kan til en vis grad løse konflikter – eller kalde på en voksen
  • Kan indgå i en social relation, leg eller samarbejde om en mindre opgave

Den pædagogiske læreplan og vores strategi

I den styrkede pædagogiske læreplan er der defineret 6 områder som vi er forpligtet på som dagtilbud.

 

  • Alsidig personlig udvikling.
  • Social udvikling
  • Kultur, æstetik og fællesskab
  • Natur udeliv og science
  • Krop, sanser og bevægelse
  • Kommunikation og sprog
  • For at skabe en fælles forståelse for læreplanerne har vi omskrevet disse til et levende sprog vi alle kan deltage i.

 

Livsduelighed er et centralt element i læreplanerne. En livsduelig pædagogik, der udvikler børnene til at kunne mestre de udfordringer, der kommer.

Livsduelighedsaspektet er tilpasset det enkelte alderstrin. For at blive et stort voksent og livsdueligt menneske, starter man med at være en lille livsduelig loppe.

Vi beskriver og tilpasser livsduelighed ud fra hvert barn.

Pædagogiske læreplaner

De pædagogiske læreplaner er i høj grad styringsværktøjet vi anvender i Randers Børnehus
Download læreplaner

Tilsynsrapport

Her kan du læse tilsynsrapporten for Vuggestuen og Børnehaven
Download tilsynsrapport

Grøn Flag og DGI certificeret

Vi ønsker at sætte udeliv, leg og bevægelse på dagsordenen i hele Børnehuset.

Hvert år har vi et “grønne spireforløb”, hvor vi gør os fortjent til at modtage det grønne flag. Det har vi erhvervet os hvert år, siden 2014. I 2026 har vi desuden gjort os fortjent til biodiversitetsflag.

Børnehuset har desuden gennemført et certificeringsforløb med DGI 2022-2023. Med denne certificering og løbende re-certificering, bliver vi skarpe på, hvordan vi kan stimulere børnenes sanser. 

Arbejdet med børnenes sanser og motoriske færdigheder kalder på en indsats fra både Børnehuset og forældrene. Vi inviterer forældrene til at blive klogere på, hvor de kan styrke deres barns sanser.

Læs gerne mere på DGIs hjemmeside for at blive klogere på selvhjulpenhed, livsduelighed.

Viden på tværs

Sansernes betydning for den motoriske udvikling

Forældresamarbejde

Forældre kender deres børn bedst derhjemme. Personalet har det bedste kendskab til, hvordan barnet er i Børnehuset. Kommunikationen mellem Børnehuset og forældrene er vigtig.

Vi arbejder for at skabe en god dialog der er præget af tryghed og tillid. Når der opstår uenigheder, er det vigtigt at kunne tale om det i et tillidsfuldt miljø. Vi vægter en åben dialog hvor alle synspunkter bliver hørt.

Forældrerådet

I forbindelse med forældremøde i oktober måned er der mulighed for at blive valgt til forældrerådet. Forældrerådet mødes 3-4 gange om året i ca. 1 ½ time, hvor vi taler om det arbejde der er i gang i Børnehuset. Forældrerådet bliver inddraget i Børnehusets hverdag, hvor det er muligt.

Forældrerådet bakker desuden op om arrangementer hvor det er godt med praktiske hænder. De bidrager også med input til at kvalificere Børnehusets hverdag.

Praktiske oplysninger

Mandag til torsdag 06.30-16.45 (SFO lukker kl. 17)

Fredag 06.30-15.45 (SFO lukker kl. 16)

Børnene kommer i SFO fra kl. 16.15, hvor de er sammen med de større børn. Om fredagen kommer børnene i SFO fra kl. 15.15

Vi følger Randers kommunes regler for feriepasning

Dage med feriepasning:

  • D. 27. december – 1. januar
  • Mandag – onsdag før Påske
  • Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
  • Grundlovsdag
  • Ugerne 29 og 30

 

D. 24. december er Børnehuset lukket – der er derfor ikke feriepasning.

I feriepasningsperioderne holder personalet også ferie. Pasning foregår i samarbejde med andre private institutioner i Randers. Derfor kan vi ikke garantere, at det er en kendt voksen der er med barnet.

Foråret: Bedsteforældre-/blomsternes dag. Hvert år inviterer vi bedsteforældrene ind i Børnehuset for at de kan opleve børnenes omgivelser. I den anledning er bedsteforældrene med til at plante blomster og hygge sig sammen med børnene.

Arbejdsdag: En årlig arbejdsdag, hvor alle forældre inviteres til at deltage i praktisk arbejde i og omkring børnehuset. Dato fremgår af årskalender.  

Sommerfest i juni: Forældre og søskende til børn i Børnehuset bliver inviteret til en hyggelig fest.

Høstmarked (1. fredag i september): Børnehuset og skolen er sammen om at lave et høstmarked. Høstmarkedet er en fællesskabsdag for alle børn, forældre, bedsteforældre, venner m.fl. tilknyttet Randers Friskole & Børnehus. Der er mulighed for at prøve aktiviteter, købe ting, som børnene har lavet, spise og hygge sammen ved de boder og telte, der er opstillet.

Priser

Vuggestue

3637 kr

PER RATE TIL 3 ÅR*

Madordning: 742 kr.

Søskenderabat: -50%**

Børnehave

2104 kr

PER RATE FRA 3 ÅR*

Frugtordning: 130 kr.

Søskenderabat: -50%**

* 12 rater 

* * -50% for den billigste plads i Børnehuset

Satserne er gældende i 2026 og justeres 1. januar 2027

Indmeldelse

Der opkræves intet gebyr ved indmeldelse i vuggestue eller børnehave.

Indbetaling

Skolepenge, vuggestue- og børnehavebetaling skal indbetales forud senest den 1. i måneden. Vi henstiller til, at forældre tilmelder sig betalingsservice (PBS).

Der kan søges fripladstilskud. Ansøgningsskema afleveres til skolen i august måned.

Udmeldelse

Udmeldelse skal ske skriftligt pr. mail eller brev med en måneds varsel inden udløb af en måned.

* 12 rater 

* * -50% for den billigste plads i Børnehuset

Satserne er gældende i 2026 og justeres 1. januar 2027