”Jeg brænder for, at alle elever mødes med tillid, tryghed, anerkendelse, udfordringer og et stort smil!”
Inger er uddannet pædagog fra Århus Socialpædagogiske Seminarium og er certificeret børnegruppeleder for børne/unge-skilsmissegrupper. Hun har været en del af RFB siden 2002. Forinden har hun været ansat i vuggestue, børnehave og børnehjem. Inger er optaget af, at vi møder børnene i øjenhøjde og der, hvor de er, så alle bliver set og får modet til at gå mod ny viden og nye kompetencer.
Inger bor i Bjerringbro sammen med sin mand, sammen har de tre børn. I fritiden er hun gerne sammen med familie og venner, ligesom hun nyder at være ude i naturen og at få jord under neglene. Inger hører til folkekirken og er en del af Indre Mission.