Karsten Johannes Jørgensen
Bestyrelsesmedlem
"Jeg er motiveret af de gode samtaler, hvor vi bliver klogere på både hinanden og sagens kerne og derfor bliver i stand til i fællesskab at bevæge os i en god retning. Jeg synes det er vigtig, at skabe et solidt fundament, hvor alle kan fokusere på det væsentlige og udvikle sig i et trygt og inspirerende miljø."
Karsten er uddannet socialpædagog fra diakonhøjskolen i Aarhus. Han har arbejdet i det social pædagogiske felt i forskellige settings. De seneste år har han specialiseret sig indenfor mentoropgaver for voksne, som på den ene eller den anden måde har haft brug for faglig og menneskelig støtte i livet. Senest fik han job i Randers, hvor han arbejder med mennesker i svære livssituationer.
Karsten er gift med Eva, og sammen har de børnene Josva, Julia og Ezra. Han kan godt lide at bevæge sig i fritiden og sætter pris på natur og fordybelse og et tilpas projekt i huset eller haven. Derudover har han altid prioriteret tro og kirke højt og skal sammen med sin kone starte Randers Vineyard, som er en aflægger af den kirke, som de kommer fra i Aarhus.