KOMPETENT OG ENGAGERET DANSKLÆRER SØGES

Brænder du for stærk danskundervisning og for at skabe inkluderende læringsfællesskaber? Vi søger en lærer med høj faglighed, passion for at se eleverne lykkes og evnen til at skabe gode relationer på vores mellemtrin. Stillingen er en fast stilling fra 1. august 2026.

På Randers Friskole & Børnehus tror vi på, at faglighed og trivsel går hånd i hånd. En medarbejders succes hænger uløseligt sammen med børnenes og elevernes udvikling og læring. Evnen til at skabe og fastholde gode relationer til elever, både individuelt og som fællesskab, er essentiel for vores mission om livsduelige mennesker til nutidens og fremtidens samfund. Vi er en friskole, der er fokuseret på løbende at kvalificere vores tilbud og styrke vores faglighed. Dette gør vi blandt andet i stærke fagteams og engagerede profilteams, hvor vi stræber efter at gøre tingene bedre hver gang. Vi er gennem pædagogisk værtskab bl.a. optaget af at skabe gode sammenhænge i vores tilbud, der med vuggestue, børnehave og skole fra 0.-10. klasse kan give trygge udviklingsrammer for menneskets vigtigste år. Derfor er det vigtigt for os at finde en kollega, der kan se sig selv som en aktiv del af det pædagogiske værtskab; at vedkommende med udgangspunkt i positive relationer skaber tydelig klasserumsledelse, samt forventer og fremmer medværtskab hos eleverne. 

Skolen bygger på det kristne værdigrundlag, hvilket afspejler sig i samværet med børn, forældre og kolleger. Vi ønsker en ansøgning, hvor du som kandidat forholder dig aktivt til skolens værdigrundlag. 

Dine primære opgaver

  • Undervisning i dansk på mellemtrinnet  
  • Specialpædagogisk støtte og differentiering i undervisningen 
  • Tæt samarbejde med kolleger, afdelingsleder og pædagogisk personale 

Vi søger en lærer, der:

  • Er uddannet lærer med linjefag i dansk  
  • Har viden om og erfaring med specialpædagogik, inklusion og differentieret undervisning 
  • Har linjefag i eller erfaring med: billedkunst, kulturfag, musik eller natur/teknologi, så vil det være en fordel   
  • Har stærke relationskompetencer og møder børn med tydelighed, varme og professionalisme 
  • Kan gennemføre praktisk og engagerende undervisning, og ser mulighed i at anvende de naturskønne omgivelser, som skolen ligger i 

Vi tilbyder

  • En skole med fokus på fællesskab, trivsel og høj faglighed 
  • Engagerede og samarbejdende kolleger, hvor vi er 2 medarbejdere i undervisningen i flere af ugens lektioner  
  • Korte beslutningsveje og stor indflydelse på egen praksis 
  • En hverdag, hvor relationer vægtes lige så højt som faglige mål 

Ansøgning

Stillingen er en fast stilling på ca. 30-37 timer om ugen med tiltrædelse pr. 1. august 2026. Løn og ansættelsesvilkår sker iht. ”Organisationsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler”. 

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes til mailen: [email protected]. Ansøgningsfristen er fredag d. 5. juni kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 10. juni sidst på eftermiddagen/start aftenen. 

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt:
Skoleleder Troels Bøgh Nielsen ([email protected] · tlf.: 8140 3540) 

FAKTABOKS

Randers Friskole & Børnehus er ét hus med fire afdelinger: Børnehuset med både vuggestue og børnehave, Friskolen med Indskoling & SFO, Mellemtrinnet og Udskolingen. Under fælles målsætninger arbejder vi med gode og sammenhængende overgangbeg mellem afdelingerne for at skabe en rød tråd fra vuggestue til udskoling.

Børnehuset rummer ca. 60 børn og skolen omkring 200 elever fordelt på ét spor fra 0. – 10. klasse.

Det er vores mission at skabe trivsel og læring for alle vores børn, så de uddannes og bliver livsduelig til nutiden og fremtidens samfund. Udover fokus på trivsel og faglighed udvikler vi skolen omkring tre profilområder.

Kristen - at skabe mening

Samvær, morgensamlinger, højtidsgudstjenester.

Grøn - at forvalte naturen

Grøn ude-SFO, grønt flag, udeskole, skolehaver og miljøråd.

Talent - at forstå sin værdi

Læringsstier, talentportfolio, kreativitet